untitled

PTFE er et unikt materiale, der samler en lang række stærke egenskaber i én løsning.

Hvorfor PTFE

PTFE samler mange unikke egenskaber i én løsning:

  • Laveste friktionskoefficient blandt alle kendte plasttyper – fx egnet til lejer som roterende dele i en given maskine
  • Slip let funktion (hydrofobisk, nonstick overflade) – velegnet som glideelementer m.v.
  • Selvsmørende egenskaber
  • Høj kemisk resistens
  • Nedbrydes ikke af UV-lys
  • Lav fugtabsorbering
  • Bred arbejdstemperatur: ÷200°C op til 260 °C (kontinuerligt)
  • Velegnet til indbygningssystemer i fx fødevareindustrien samt til miljøprøvetagninger
  • Ældningsbestandigt (lang funktions-/levetid) – kan anvendes på steder med minimal tilgængelighed, fx i lukkede systemer

Fleksible og økonomiske løsninger

Med PTFE kan vi ”designe” materialeegenskaberne til netop dit behov og fremstille emner med mikroskopisk præcision. Det gør PTFE til en særdeles fleksibel og økonomisk løsning – ikke mindst ved fremstilling af maskindele, membraner, tætninger, pakninger, ventiler etc. Med anvendelse af PTFE-emner som indbygningsdele opnår du desuden en reduktion af slidtage og energiforbrug for dine maskiner.

Styrkelse af bestemte egenskaber i PTFE

Skal dit emne være resistent over for UV-lys, give minimal friktion, være selvsmørende eller have ekstra lang holdbarhed? Alle disse krav kan vi imødekomme ved at tilføre forskellige additiver (glas, carbon, grafit, bronze, rustfri stål etc.) til den rene PTFE og justere fremstillingsprocessen og de endelige egenskaber. Vores PTFE kompounds anvendes fx i applikationer, hvor ren PTFE ikke yder optimalt.

Du kan læse mere om de specifikke egenskaber i de enkelte PTFE-typer ved at klikke på de respektive links under menu-punktet ”Om PTFE”.

Det er en kompleks opgave at vælge den korrekte PTFE kompound til en given applikation, men her er du altid velkommen til at trække på Acoplastics indsigt og erfaring.

Kontakt vores salgsingeniører for at få et bud på netop din PTFE-løsning

Læs mere om Acoplastics tilbud inden for rådgivning her