untitled

Acoplastics eget PTFE brand hedder Acoflon® og fremstilles af syntetisk fluoropolymer også kendt som Polytetrafluoroethylen og Teflon®.

PTFE – en syntetisk fluoropolymer også kendt som Polytetrafluoroethylen og Teflon®

Mange unikke egenskaber samlet i én løsning

PFTE er et stærkt og fleksibelt materiale, der er idéelt til anvendelse i produkter, hvor der stilles ekstremt høje krav til materialets egenskaber og kemiske resistens.

PTFE – en forkortelse af Polytetrafluoroethylen

PTFE er forkortelsen af Polytetrafluoroethylen, som er en syntetisk fluoropolymer af tetrafluoroethylene med et utal af anvendelsesmuligheder. DuPont opdagede PTFE ved en tilfældighed i 1938 og var også de første, der kommercialiserede PTFE under varemærket Teflon®.

Blandt flouropolymerne er PTFE den mest ”fluorinerede”. Dens lineære polymerkæde, der er omhylstret af fluor-atomer, er årsagen til en række af materialets unikke egenskaber: lav friktion, høj kemisk resistens, slip-let funktion (jf. Teflon®) etc. Egenskaber, der sjældent overgås af andre materialer – specielt når de skal findes i ét og samme materiale.

Kontakt vores salgsingeniører for at få et bud på netop din PTFE-løsning

Eget brand – PTFE Acoflon®

Acoplastic har siden starten i 1968 primært været kendt for vores kvalitetsprodukter inden for PTFE. Vores eget brand hedder Acoflon®, og det har med virkning fra 2016 opnået varemærkeregistrering.

Acoflon® er fremstillet i overensstemmelse med reglerne for god fremstillingspraksis, EC/2023/2006, og sporbarhedssystemet EC/1935/2004. En række af vores Acoflon® produkter overholder desuden det amerikanske FDA regulativ, så de kan anvendes i direkte kontakt med fødevarer og medicinalprodukter.

PTFE halvfabrikata og kundespecifikke emner

I dag tilbyder vi PTFE halvfabrikata i form af bl.a.:

  • PTFE compounds
  • PTFE rør
  • PTFE stænger
  • PTFE plader

Vi udvikler, fremstiller og bearbejder også kundespecifikke emner i PTFE såsom maskindele, membraner, tætninger, O-ringe, bælge m.v. Desuden tilbyder vi isostatisk og hydraulisk presset PTFE samt drejning og fræsning i PTFE materialer
– se listen af materialer i Acoflon®