HØJPRÆCISIONS-
LØSNINGER FOR EMNER
MED STOR DIAMETER

Acoplastic har kapacitet til at levere høj-kvalitets drejede dele med en ydre diamaneter på op til 800 mm. 

Vi har desuden kapacitet til at kompressionsstøbe PTFE rør med en ydre diameter på op til 1500 mm i forskellige Acoflon®-materialer og efter vores kundes specifikationer.

KUNDEN 

Vores kunde er en førende global leverandør af førsteklasses produkter inden for varmeoverførsel, separation og væskehåndtering. På baggrund af disse produkter har vores kunde til formål at øge produktiviteten og konkurrenceevnen hos sine kunder i forskellige industrier verden over. De identificerer deres kunders udfordringer og leverer bæredygtige produkter og løsninger, der opfylder deres krav – primært inden for energi, miljø, fødevarer og marineindustrien.

UDFORDRINGEN

Vores kunde har behov for pakninger i forskellige størrelser til deres separatorer inden for marineindustrien. Oprindeligt startede de med sprøjtestøbte PUR-pakninger fra en af vores konkurrenter, men kvaliteten af støbeprocessen kunne ikke opfylde de geometriske og overfladetolerancer, og separatorerne lækkede. Ved at genåbne udviklingsfasen af pakningen blev både materiale, design og produktionsproces genovervejet. Da det er et marineprodukt, skal pakningen fungere ved både høje og lave temperaturer og under forskellige fugtighedsforhold. Det var samtidig vigtigt at sikre, at slutkunden anvendte originale reservedele.

Den største udfordring var at finde en leverandør, der kunne producere en række store pakninger med høje krav til overflade og tolerancer under forskellige klimaforhold.

LØSNING OG FORDELE

Løsning: Acoplastic kunne gennem en fælles udviklingsproces hjælpe med at vælge et alternativt materiale, levere pakninger med de rette overflade- og tolerancekrav samt dimensionelt stabile produkter gennem glødningsprocessen. Derudover indførte Acoplastic en mærkning på alle pakninger for at dokumentere, at det var originale reservedele.

Fordele: Kunden løste problemet med lækkende separatorer samt sikrede, at uautoriseret brug af reservedele kunne opdages.

HØJPRÆCISIONS-
LØSNINGER FOR EMNER
MED STOR DIAMETER

EFTER DINE SPECIFIKATIONER