Acoplastic leverer produkter af højeste kvalitet og sikrer, at de lever op til den enkelte kundes fastlagte procedurer og kvalitetskrav på alle områder. Som uafhængig leverandør håndterer vi hele forsyningskæden internt – fra råmateriale til færdigbearbejdet maskindel. Det er vores kunders garanti for fuld sporbarhed og levering efter just-in-time-princippet. Nedenfor finder du en oversigt over vores certificeringer og standarder.
Vores engagement
For at sikre, at vi altid lever op til vores forpligtelser og tilpasser os nuværende og fremtidige udfordringer, har Acoplastic udvidet vores forståelse af, hvad der skal til for at nå vores ambition og blive anerkendt som en bæredygtig virksomhed.
Vi besluttede derfor at blive ISO 14001 certificerede i 2022.
Som dedikeret leverandør til en stor del af den nationale og internationale industri har vi blandt andet valgt at sætte et mål om at øge niveauet af reststrømme, der kan genanvendes. Vi bygger videre på den indsats, vi allerede har gjort med at bearbejde PTFE og sortere vores emballageaffald.
Vores ambition med en ISO 14001-certificering er at leve op til vores forpligtelser, at tilpasse os nuværende og fremtidige udfordringer og at hjælpe vores kunder på deres bæredygtighedsrejse.
Kontinuerlig kvalitetsforbedring gennem dialog
Gennem vores ISO 9001 system har vi skabt et fuldt overblik over vores arbejde og virksomhedens processer. Det sikrer en stærk sammenhæng mellem vores mange aktiviteter inden for kvalitetssikring og kvalitetskontrol. Vores systematiske arbejde med kvalitet danner desuden et solidt grundlag for en konstruktiv dialog med vores kunder, hvor vi i fællesskab løbende finjusterer og optimerer processerne.
Kvalitet i partnerskab med kunden
Som dedikeret leverandør til store dele af både den nationale og internationale industri kører vi altid kvalitetssikringsprocessen i partnerskab med vores kunder og leverandører. Som sådan styres vi ikke kun af et foruddefineret kvalitetssikringssystem, men også af procedurer og regler, der i vid udstrækning defineres af kunden - altid baseret på den højeste fællesnævner. De maskindele, vi producerer, kan derfor ofte indgå direkte i kundernes produktionslinjer uden yderligere kontrol.
Kontrol og sporbarhed fra start til slut
Vi anvender løbende overvågning hele vejen igennem: under produktionen af råmaterialer, den indledende bearbejdning og den endelige inspektion. Alle relevante data verificeres af den enkelte medarbejder, der paraferer produktionsordren. Den omhyggelige udgangskontrol sikrer, at hver enhed opfylder dine krav, og at din ordre er pakket korrekt til den aftalte forsendelsesmetode.
Acoplastic har været ISO 9001-certificeret siden 2007 og opnåede ISO 9001:2015-certificering i begyndelsen af 2016.
EN 10204:2004 - Overensstemmelseserklæringer
Acoplastic kan udstede certifikater i henhold til EN 10204:2004, som dokumenterer, at leverancer af materialer og maskindele lever op til jeres krav.
2.1 - Erklæring om overholdelse af ordren: Erklæring, der bekræfter, at de fremstillede maskindele er i overensstemmelse med købsaftalen og den interne kvalitetskontrol.
2.2 - Testcertifikat: Erklæring om overholdelse af købsaftalen og intern kvalitetskontrol med angivelse af testresultater opnået ved uspecifik batchkontrol.
3.1 - Inspektionscertifikat: Erklæring om overholdelse af købsaftalen og intern kvalitetskontrol med angivelse af testresultater opnået ved specifik batchkontrol.
Materialekvaliteten testes i vores eget laboratorium; som standard omfatter testen en densitetsmåling og en træktest for at bestemme egenskaber som trækstyrke og elasticitet.
Registrering og dokumentation af fødevarekontaktmaterialer og andre erklæringer og certifikater
Fuld overensstemmelse med danske og internationale krav
Mange maskindele i PTFE, og andre plastemner, fremstillet af Acoplastic anvendes i fødevare-, drikkevands- og medicinalindustrien, hvor der stilles høje krav til kvalitet, sikkerhed, sporbarhed og dokumentation.
Vi baserer vores overensstemmelseserklæringer på data fra råvareleverandørerne og vores egne test. Hvis din virksomhed ønsker at bruge sin egen godkendelses- eller dokumentationsskabelon, er vi naturligvis glade for at bruges den som grundlag for vores erklæring.
Vi udarbejder og håndterer dokumentation i henhold til blandt andet:
-
- EC) nr. 1935/2004 - materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
- (EC) nr. 2023/2006 - god fremstillingspraksis (GMP) for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
- (EU) nr. 10/2011 - plastmaterialer og plastgenstande bestemt til kontakt med fødevarer.
- FDA 21 CFR §177 - indirekte tilsætningsstoffer og polymermaterialer til fødevarekontakt.
- GB 4806.X GB 9685.X - den kinesiske regulering om materiale i kontakt med fødevarer
- Japanske positiv liste - japansk positivliste for fødevarekontaktmaterialer og -genstande fremstillet af syntetiske resiner.
- USP Class VI - biokompatibelt materiale.
- 3-A Sanitary Standards - industristandard for hygiejnisk design til udstyr og komponenter anvendt i fødevare- og mejeriindustrien.
- KTW-BWGL - krav til organiske materialer i kontakt med drikkevand i Tyskland.
- WRAS - britisk godkendelsesordning for materialer og produkter i kontakt med drikkevand.
- REACH-forordningen - registrering, vurdering og kontrol af kemiske stoffer.
- RoHS-direktivet - begrænsning af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
- BSE/TSE - EMEA's forordning om overførelse af sygedome fra dyr til mennesker
- TSCA 6h - begrænser anvendelsen af udvalgte persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) stoffer
- California Prop 65 - regulerer og kræver oplysning om forekomst af kemiske stoffer, der er kendt for at kunne forårsage kræft, fosterskader eller reproduktionsskader (CMR-stoffer)
- PoP - EU forordning om begræsning af persistente organsike stoffer
- ELV - EU direktiv om begrænsninger af visse stoffer i gamle køretøjer
- Conflict Minerals - forordning om konfliktmineraler
- NSF - 61/NSF -14 - Begrænser afgivelsen af skadelige stoffer til drikkevand./ Fastsætter krav til plastkomponenter i rørsystemer til bl.a. drikkevand
Acoplastic er registreret hos Fødevarestyrelsen og er omfattet af Fødevarestyrelsens smileyordning.
PPAP - kontrolrapporter
Specifikation af processerne på baggrund af dine krav
PPAP (Production Part Approval Process) er en struktureret godkendelsesproces, der kendes fra IATF 16949 og er særdeles udbredt i bilindustrien. I de senere år har stadig flere store virksomheder fået øjnene op for fordelene ved denne godkendelsesproces og valgt at implementere den. I dag er PPAP en af hjørnestenene i Acoplastics kvalitetsstyringssystem. Det betyder, at vi kan fastlægge og dokumentere vores processers kapabilitet samt den tilhørende kvalitetskontrol ud fra jeres krav – og det gælder på tværs af hele vores produktionsapparat. Med denne optimale gennemsigtighed kan I altid være sikre på, at maskindelenes kvalitet og ydeevne lever op til jeres forventninger.
Kontrol og dokumentation
Gennem hele produktionsprocessen anvendes visuel og mekanisk kontrol løbende på alle niveauer - fra produktion og forarbejdning af råmaterialer til slutinspektion og udgangskontrol. Når vi udfører PPAP, udarbejder vi en række dokumenter efter dine ønsker. Denne dokumentation sikrer, at alle maskindele lever op til dine krav og specifikationer, så de kan indgå direkte i din produktionslinje. Gennem tæt dialog - baseret på PPAP-kontrolrapporter og kvalitetstests - kan vi bl.a. løbende finjustere løsningen og optimere de enkelte delprocesser.
